Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/perrystenback.com/public_html/wp-content/plugins/siteorigin-panels/inc/styles-admin.php on line 390
HverdagsAstronauterne – Perry Stenbäck, guitarist

HverdagsAstronauterne

Singer-songwriter/ folk

Cornelius
Photo: Ard Jongsma

Definition: En astronaut ((Græsk) astron = stjerne og nautēs = søfarende; stjernefarer) er en person, der tager på rumfart, eller i hvert fald har gjort en karriere ud af at gøre sig klar til at tage på rumfart. (Wikipedia)

En hverdagsAstronaut må således være en stjernefarer, der har gjort en karriere ud af at blive på Jorden med speciale i at være hverdagsdomptør, illusions-fusionær og virkelighedsflugtør.

Smukke sange der gør indtryk og sætter aftryk. “Sådan en anmelder-overskrift kunne jeg ønske mig at vågne op til en dag”, siger HverdagsAstronauternes forsanger og sangskriver, Naja Storebjerg. Hun har turneret, indspillet CDer og har medvirket som solist/gæstesolist og komponist/tekstforfatter på adskillige projekter i såvel ind som udland og har derfor med de sidste 20 års erfaringer i musikbranchen en vis ballast at trække på. Alligevel ser hun sig som en ren novice.

” Jeg har aldrig skrevet på dansk før, så jeg er meget ydmyg omkring titlen “sangskriver”. Men uanset om folk bryder sig om det eller ej, om det er naivt, for tungt eller alt for almindeligt – så er sangene mit vidnesbyrd “.

Omkring sig har Naja guitaristen, Perry Stenbäck, bassisten Henrik Kunz og trommeslageren Christine Dueholm. Kompetente, passionerede musikere der hver især er særdeles anerkendte for deres kunstneriske arbejde.

Man fornemmer skrøbeligheden og følsomheden, hvori poesien tager sit afsæt, og netop det at turde trække i “føletøjet” er en af HverdagsAstronauternes styrke. Med de smukke arrangementer og det luftige lydbillede ligger musikken op til et øjeblik, hvor det er ok at være eftertænksom.

Musikken arrangeres i fællesskab af de 5 astronauter, og der efterstræbes en autentisk, tidløs, akustisk lyd. ”Sangene er på dansk, og de startede egentlig bare som værende kanaler for en masse tanker og bearbejdelser af verden og livet i al almindelighed.

“Jeg sendte nogle skramlede lydfiler til Perry med henblik på at få dem arrangeret, men inden jeg så mig om, havde Perry anskaffet mig et band, en sponsor, et keyboard, en guitar, noget studietid og gav mig samtidig “en sang fra de varme lande” om, at det er NU livet skal leves, sangene skal skrives og kærligheden kanaliseres. Jeg er nu kapelmester i mit eget lille band, og jeg føler mig velsignet og beæret over at være i “rum” sammen med mine 3 meget kompetente legekammerater…”.

Naja Storebjerg / Vokal, pno, xylofon, perc
Perry Stenbäck / Guitar
Henrik Kunz/ Bass
Christine Dueholm / Trommer
Jens Ulrik Madsen / Piano

Hør snippets på SoundCloud

For booking contact Naja Storebjerg

Webdesign & photo of Perry's guitars: Sanne Kutscher
Webdesign & photo of Perry’s guitars: Sanne Kutscher